15. februar 2025
Militarisering

Den nye forsvarsaftale muliggør amerikanske baser og atomvåben

Fredscafé med oplæg om den nye forsvarsaftale

Mandag d. 26. februar blev der afholdt et arrangement – en fredscafé – i Christianshavns Beboerhus i København. Deltagerne diskuterede den nye forsvarsaftale, som bl.a. medfører tilstedeværelsen af amerikanske soldater i Danmark. Aftalen blev annonceret på et pressemøde d. 19. marts 2023 af Mette Frederiksen. Under arrangementet i Christianshavns Beboerhus, blev der afholdt informationsrige oplæg, først af Tove, som er talsperson for Fredsinitiativet.

Hun vurderer, at selvom den ny fredsaftale ofte præsenteres som en fortsættelse af den gamle, er der her tale om en suverænitetsovergivelse, som er radikalt forskellig fra før. Ifølge hende har danskerne iflg. Grundlovens paragraf 20 ret til en folkeafstemning før aftalen kan træde i kraft. Dette vil dog kræve et enormt politisk pres fra borgernes side. Det vil også kræve at jurister prøver sagen i forhold til paragrafferne. Et referat af oplægget kan læses her.

Globale ændringer på vej

Herefter fulgte et oplæg af Claus Spenster, geopolitisk analytiker. Han fortalte at USA faktisk er ved at blive smidt ud af egne baser – bl.a. i Irak – selvom dette ikke bliver omtalt i vestlige, mainstream medier. Han talte om politiske ændringer i Afrika, hvor flere lande begynder at samarbejde med BRICS-lande frem for Vesten. Konklusionen var, at vi står overfor store, afgørende ændringer i den globale magtbalance. Her bliver det oplagt for en lille nation som Danmark at reflektere over egne allianceforhold. En optagelse af Claus Spensters oplæg kan ses her. På Redpilledresearch har vi tidligere skrevet om de enorme udgifter ved NATO-medlemskabet, læs mere her.

Tradition for atomvåben på amerikanske baser

Arrangementet blev afholdt af gruppen Tid til Fred – Aktiv mod krig, som tidligere har afholdt lignende fredscaféer, bl.a. for at diskutere udvidelserne af Esbjerg Havn og Skrydstrup Flyvestation, samt de amerikanske baser i Norge. Her fortalte en fredsaktivist fra Norge at det amerikanske militær har suverænitet til at gøre hvad de vil på deres base, uden at informere den norske regering. Ikke en munter nyhed, da det er almen viden, at USA under den kolde krig opbevarede atomvåben på deres baser i 27 andre lande, uden at disse lande nogensinde blev orienteret om det. Tove forklarede under sit oplæg til fredscaféen d. 26/2, at dette også kan blive et problem i Danmark, da den nye forsvarsaftale åbner for at implementere amerikanske baser. Danmarks udenrigspolitik lænker sig derved til USA’s udenrigspolitik i en helt anden liga end før, vurderer hun.

Det store spørgsmål er, hvorfor danske politikere ikke informerer indbyggerne om disse detaljer ved den nye forsvarsaftale? Hvorfor ved danskerne ikke, at de muligvis har ret til at få den til folkeafstemning?

Redpilledresearch

Line Lauridsen, cand.mag.retorik med baggrund i filosofi og aktiv i fredsbevægelsen. Systemkritiker og forfatter til digtsamlingen "I Sundhedens navn" v. Det Poetiske Bureaus Forlag.