15. februar 2025
Globalisering

EU på vej til at deregulere nye GMO’er – hvad betyder det?

Inden sommer her i 2024 vil EU ændre lovgivningen, så nye GMO’er (NGT’er) tillades i fødevarer – uden mærkning. I fællessalen på Christiansborg blev der derfor d. 27. februar 2024 afholdt en konference bl.a. arrangeret af miljøorganisationen NOAH. Når EU vil deregulere de nye GMO’er, betyder det at de inden for EU ikke længere vil blive klassificeret som GMO-fødevarer. Det betyder, at forbrugerne ikke længere vil kunne se om teknologien er anvendt i de fødevarer, de køber. Det betyder også, at disse GMO’er ikke længere vil være sporbare. Forhandlere og forskere vil med andre ord ikke kunne kigge tilbage i forbrugskæden, og afdække konsekvenserne ved at de kommer i omløb.

Kender ikke konsekvenser for økologisk landbrug

NGT-teknologi er en ny GMO-teknik, der kaldes de nye GMO'er

Ét af problemerne er, at afgrøder fremstillet ved hjælp af nye GMO’er vil kunne sprede sig ukontrolleret. Landbrug, der holder fast i gamle, naturlige forædlingsteknikker, kan ikke nødvendigvis forhindre, at deres planter krydses med de genmodificerede organismer. Dereguleringen af de nye GMO’er kan altså have uoverskuelige konsekvenser for indbyggerne i EU. Blandt oplægsholderne var flere forskere og økologer, der advarede imod deregulering fra et fagligt perspektiv. Heriblandt professor Katja Tielbörger (Tübingen Universitet), som fortalte, at EU-forslaget indebærer alle slags planter, altså 300.000 forskellige sorter. Hendes vurdering er derfor, at forslaget er en trussel imod biodiversitet og bæredygtighed. Dr. Georg Buchholz (advokat) gav også en juridisk forklaring på, hvorfor EU-forslaget efter hans vurdering forbryder sig imod forsigtighedsprincippet.

Red herring og røgslør fjerner forbrugernes valgfrihed

Ændres lovgivningen, vil det begrænse forbrugerfriheden, da anvendelsen af de nye GMO’er ikke længere vil være gennemsigtig. Det vil tage valget fra forbrugerne. Det vil desuden komplicere mulighederne for national koeksistens, da spredningen af de nye GMO’er kan forekomme på tværs af landegrænser og lovgivning. Der er således flere sociale og politiske problematikker, der gør sig gældende i planerne om deregulering. Flere af de fagfolk, der var til stede under konferencen, vurderede, at man blot har givet denne GMO-teknologi et nyt navn (NGT’er) for at få det til at lyde som noget andet, end hvad det faktisk er. Professor i plantefysik Michael Haring (Amsterdam Universitet) redegjorde for hvordan NGT’er – på trods af det nye navn – stadig er en GMO-teknologi. Han bidrog med en teknisk og historisk gennemgang af planteforædlingsteknikkernes udvikling siden de første af dem blev anvendt kommercielt i 1880. Helene Schmützler fra IFOAM forklarede hvordan NGT’erne bliver brugt en såkaldt red herring. – En afledningsmanøvre, hvor man foregiver at løse problemerne uden at gøre det. Hun henviste til IFOAMS briefing om NGT’er, som kan læses her.

Hvad er EU’s motiver for at ændre lovgivningen?

Af de danske repræsentanter i EU-parlamentet har kun to stemt imod forslaget om deregulering af de nye GMO’er. Én af dem var Nikolaj Villumsen. Derfor er det oplagt at spørge hvorvidt parlamentarikerne overhovedet repræsenterer folket, som har stemt på dem. Argumentet for at NGT-producerede planter ikke længere skal være underlagt GMO-lovgivningen, drejer sig om at optimere landbruget, for at forebygge sult. Men eksperterne, der bidrog til konferencen peger på truslen om forringet biodiversitet. Blandt andet derfor konkluderer de, at lovforslaget strider imod bæredygtighedsprincipper. De peger desuden på at GMO-landbrug er en særdeles lukrativ forretningsmodel: Modsat de naturlige planteforædlingsteknikker, er GMO-afgrøder patentérbare. Det vil sige, at hvis nogen arbejder videre på en genmodificeret afgrøde, skal de betale for det. Så spørgsmålet er, om lovforslaget er sat i værk med formål om at gavne store virksomheders interesser? i EU-regi ville det ikke være første gang, det skete.

Redpilledresearch

Line Lauridsen, cand.mag.retorik med baggrund i filosofi og aktiv i fredsbevægelsen. Systemkritiker og forfatter til digtsamlingen "I Sundhedens navn" v. Det Poetiske Bureaus Forlag.