Israels krig i Gaza handler om gas, ikke om terror.
Siden d. 7. oktober 2023 har Israel/Palæstina-konflikten været hyppigt omtalt i mainstream medier. Den israelske regerings invasion i Gaza har på rekordtid medført dødstal, som springer i øjnene hos de fleste. Verdenssamfundet har i den forbindelse været vidne til en kamp om framingen af begivenhederne. Debattens pro-palæstinensiske side italesætter sagen som et “folkedrab”, imens pro-zionistiske stemmer (og Mette Frederiksen) omtaler krigshandlingerne som “selvforsvar”. Sydafrika meldte sig aktivt ind i debatten, da de d. 29. december 2023 anklagede Israel for folkedrab ved den internationale domstol i Haag. Sidenhen er framingen af konflikten er blevet en ting, som de fleste mainstream medier forholder sig til. “Er der tale om folkedrab?” spørger de nu. Men de undlader at nævne en måske afgørende kendsgerning: Ude for Gaza-stribens kyst, findes enorme gasreserver.
Gasreserverne i Gaza er som elefanten i rummet
Det amerikanske indenrigsministerium kom, på baggrund af en rapport i 2010, frem med en vurdering af gasreserverne uden for Gazas kyst. De anslår, at området rummer cirka 1,7 milliarder tønder genvindelig olie og 122 billioner kubikfod genvindelig gas. Disse naturgasreserver har fået navnet Leviathan. Men reserverne er aldrig kommet palæstinenserne til gode, pga. den israelske regerings kontrol med områderne. Hvor vidt disse enorme naturgasreserver kan have haft påvirkning på den israelske politik i Palæstina, kan undersøges nærmere her (via mediet GlobalResearch). Men hvorfor er denne viden en væsentlig faktor i analysen af Israel/Palæstina-konflikten?
De sidste 20 års krigshistorie er evidens i sig selv
Sagen er, at nyere tids historie viser et mønster: Krige, der er startet med undskyldning om terrorbekæmpelse, har siden vist sig at handle om olie, gas eller naturressourcer. Irakkrigen handlede om olie, ikke om masseødelæggelsesvåben. Libyen blev bombet af NATO-lande påfaldende kort tid efter, at landets olie blev nationaliseret. Ruslands gasledning, som kunne have forsynet EU med billig energi, blev saboteret kort efter proxykrigen i Ukraine tog fart. Vores historie gemmer på adskillige eksempler på, hvordan en geopolitisk kamp om energiforsyning og -handel har været central bevæggrund i den såkaldte “krig imod terror”. Når Israel invaderer Gaza på grund af en terroraktion, og på blot tre måneder forårsager det 16-dobbelte antal dræbte civile palæstinensere, er der altså god grund til at drage følgende konklusion: Det handler om gas!
Folkedrab eller ikke folkedrab – de retslige kriterier
Sydafrika refererer i deres anklage til afgørelsen om folkedrabet i Myanmar 2017. Hensigten spiller en stor rolle, når domstolen skal afgøre, hvor vidt der er tale om folkedrab. Derudover vurderer de ud fra definitionen fra FN’s folkedrabskonvention. Den lyder som følger: ”folkedrab er et bevidst forsøg på hel eller delvis tilintetgørelse af én af fire følgende grupper: Nationale grupper, etniske grupper, racemæssige grupper eller religiøse grupper.”
Tid til Fred – Aktiv mod krig advarer om faren for, at den israelske regering får fripas til at fortsætte uhyrlighederne. Derudover kan der gå flere år, før retssagen slutter. Med så lang en ventetid, “kan Israel nå at gøre de i forvejen ekstreme store dødstal i Palæstina ubærligt mange gange større”, skriver de her.
