Militariseringen af Danmark tager fart – pressemøde 13. marts
Onsdag d. 13. marts kaldte Statsministeriet til pressemøde, hvor de præsenterede deres planer om 1) at kvinder skal til at have værnepligt, 2) Værnepligten sættes op fra 4 til 11 måneder (for både mænd og kvinder), 3) Danmark skal bruge flere penge på forsvaret end hidtil udmeldt (dvs. at vi nu er oppe på 2,4 % af BNP). Dette beløb indbefatter ikke summer, der bruges på militære midler i Ukraine. Mette Frederiksen bekendtgjorde endda, at hun tror, at der skal bruges endnu flere penge end de 2,4 milliarder, der blev annonceret på dagens pressemøde. Hun løfter altså sløret for en markant højere grad af militarisering af Danmark.
Ingen kritiske spørgsmål fra pressen
De deltagende journalister på pressemødet stillede ingen væsentlige, kritiske spørgsmål. De spurgte ikke end ind til, hvordan politikerne forholder sig til at planerne om værnepligt til kvinder konflikter med Grundloven. Kun én journalist fra Kristeligt Dagblad spurgte, om ikke politikerne, pga. muligheden for korruption, ser et problem i at planlægge at bruge så store beløber som 200 milliarder kroner over 10 år rent militært. Men fra Mette Frederiksens side blev der svaret udenom, og ingen af de repræsenterede viste initiativ til insistere på fyldestgørende svar fra politikerne.
Det nyligt annoncerede militærbudget på 2,4% af BNP overstiger det hidtil annoncerede NATO-budget på 2% af BNP. På Redpilledresearch har vi tidligere omtalt, hvordan de 2% svarer til årligt at bygge 8 supersygehuse eller at aflønne cirka 115.493 sygeplejersker. Læs mere her. Beregningerne blev oprindeligt fremsat i en 1. maj-tale sidste år, hvor konteksten bl.a. var kræftskandalen i Århus. I forårsmånederne 2023, kom det nemlig frem hvordan “meget grove og bevidste fejl” fra sundhedssystemets side betød at 293 tarmkræftpatienter har ventet unødigt længe på deres operationer. Ventetiden fik for nogle patienter fatale følger. Dette er kun ét eksempel på, at der i andre systemer er hårdt brug for pengene, som Mette Frederiksen sætter af til militarisering.
Der er således adskillige vinkler, der giver mulighed for at stille kritiske spørgsmål til militariseringen af Danmark. Men det evnede journalisterne ikke at gøre under dette pressemøde 13. marts 2024.
Usunde allianceforhold?
Udviklingen går hurtigt, når det gælder militarisering. I december 2023 præsenterede Mette Frederiksen den nye forsvarsaftale, der betyder at USA’s tropper skal være på dansk grund. Dette tema blev diskuteret under et fredsarrangement d. 26. december, som kan ses her. Her fortalte Tove Jensen, at forsvarsaftalen også åbner muligheden for at implementere amerikanske baser. Dertil kommer problematikken, der handler om, at man på baserne har tradition for at opbevare atomvåben. Med nyheden om at der nu skal investeres mindst 2,4 % af BNP, bliver det tvingene nødvendigt for Danmark at tænke over egne allianceforhold. Ikke kun fordi Danmarks medlemskab af NATO har en høj pris. Også fordi historisk erfaring viser, at Danmarks udenrigspolitiske forbindelse til USA’s udenrigspolitik ikke kan opsiges.
Danmarks militære allianceforhold dræner statskassen, imens sundhedssystemet er under pres. Argumenterne, der også blev brugt under omtalte pressemøde 13. marts, er at “det handler om Danmarks sikkerhed”. Også her er der behov for spørgsmål fra en kritisk presse. For hvad hvis vores nuværende allianceforhold, der nu også indebærer USA-tropper og baser med atomvåben i Danmark, faktisk truer vores sikkerhed mere end den gavner? Der er ingen historisk evidens for at oprustningsspiralen i USA’s favør gavner Danmark. Erfaringerne viser det modsatte.
Mette Frederiksen, der er frontløber for militarisering i rivende hast, kom også i betragtning som NATO’s næste generalsekretær. Samme stilling, som gik til Anders Fogh, der sikrede Danmarks deltagelse i USA’s krige i Mellemøsten. Hvor var den kritiske presse under dagens pressemøde 13. marts?
